Rejseguiden

Vil du rejse væk i julen?

Julen er en dejlig tid fuld af sød musik og en liflig duft af krydderier. Vi mødes med venner fra nær og fjern, og tager på lange ture til stormagasiner, for at købe gaver til dem vi holder af. Eller sådan skulle det have været. I stedet har vi travlt. Travlt med at nå at købe alle gaverne, at mødes med alle dem vi kender, og nå at bage julegodter, at tage til julearrangement i skolen og alt det andet der skal nås. Dertil kommer den årlige udfordring med at planlægge juleaften – og at skuffe dem, som vi ikke kunne holde jul med i år.

Mange rejser fra julens stress og jag

Flere og flere familier vælger at rejse væk fra juletravlheden og i stedet nyde julen i ro og mag under sydens sol. Julen byder nemlig på en masse helligdage, som giver folk mulighed for at rejse væk i op til to uger uden at det koster særligt meget ferie. Der er ingen begrænsninger på, hvor i kan tage hen og fejre jul. I kan holde jer til de koldere himmelstrøg og opleve en jul der minder meget om vores, eller i kan flyve om til den anden side af jorden, hvor julen slet ikke fejres. I kan for eksempel tage til rom og høre paven tale ved julegudstjenesten, eller til kirkekoncert i Berlin. I kan også tage på julemarked i London eller oplev den traditionelle spanske julemad. Der er også mulighed for helt at undgå julen. Det kan i for eksempel gøre i Thailand, hvor buddhismen er den største religion. Uanset hvor du rejser hen, og hvad grunden er til at rejse, så vil du ikke være alene om at pakke kufferterne og smutte fra stress og jag i Danmark.

Hold julemorgen på en tropestrand

Der er mange måder at holde jul på, og én af dem er at rejse langt væk fra kulde og sne i Danmark og til liggestole og drinks på stranden. Men bare fordi du er rejse fra Danmark, betyder det ikke, at du behøver at droppe julen helt. Undersøgelser viser, at over halvdelen af dem der rejser væk i julen, alligevel har et lille juletræ og gaver med.

Det ene behøver ikke at udelukke det andet. Du kan sagtens bruge julemorgen på at tage sol på stranden, juledag på at gå på oplevelse i nye spændende kulturer og juleaften på at fejre jul med din familie. Det kan også være, at der er nogle spændende juletraditioner der, hvor du er rejst hen, som du kan gå på opdagelse i.

Tyvstart det nye år

Hvorfor kun rejse væk i julen? Når du alligevel er afsted, så kan du lige så godt blive og fejre nytåret med. Længes du efter at tage hul på det nye år, så kan du faktisk også tyvstarte med et par timer. Det skyldes jo naturligvis tidsforskellen, der er på forskellige steder i verdenen. Du kan også strække året nogle timer længere, hvis du bare ikke har lyst til, at i år skal slutte.

Hvad enten du rejser i julen eller på et andet tidspunkt på året, så er det en god ide at huske vaccinationerne. Uanset hvor du rejser hen, kan der være risiko for at blive syg. Undgå at blive syg i julen, klik her og bliv klogere på hvilke vacciner der er nødvendige, lige nøjagtigt der hvor du rejser hen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *