Rejseguiden

Sådan kommer du billigt ud at rejse i vinteren 2015-2016

Er feriebudgettet stramt – og udlandsønskerne store?

Ferie har aldrig været billigt, men nogle ting i hverdagen er du nødt til at prioritere for din egen skyld og de omkring dig.

Og det kan godt lade sig gøre at tage af sted på ferie uden at blive ruineret.

Vi kigger her på billige ferierejser – rejser, selv din økonomiske rådgiver vil give dig et klap på skulderen for. Det har hun selv sagt.

Afbudsrejser

fattig person kigger på regninger

Når du melder afbud til en rejse får du ikke alle pengene tilbage – til gengæld er der en anden heldig sjæl, der kan tage af sted på din rejse for en stærk pris.

Nu gælder det bare om at sikre, DU er den heldige person på den anden side af bordet, der køber afbudsrejsen.

Du kan løbende tjekke afbudsrejser online – ligesom du bare kan møde op i Københavns Lufthavn, hvis du er tilfreds fræk.

Grækenland, Egypten og Tyrkiet

I år har Grækenland (usikkerhed omkring euroen), Egypten (terror) og Tyrkiet (generelle problemer) været udsat for dårlig omtale i medierne (med god grund).

Det betyder at færre end normalt vælger at rejse til landene.

Det på trods af, at Grækenland, Egypten og Tyrkiet overordnet er sikre og fantastiske feriedestinationer.

Fordi at færre lige nu er interesserede i at tage af sted kan du finde rejserne til meget fornuftige priser – en uge i Tyrkiet eller Sharm El-Sheik, hvor det lige nu stadig er solskin, står dig ikke i meget mere end et par tusinde kroner. Og så lykkes det endda for dig at slippe væk fra den danske vinter.

Ski i Sverige

ski i hokkaido japan

Skal ferien i år gerne være en skiferie?

Så er Sverige en reel mulighed. Sverige er sammen med Norge de nærmeste skidestinationer fra Danmark. Det er ikke her du finder de ondeste sorte pister, men Sverige er faktisk et ganske udmærket land at stå på ski i.

Husk forsikringerne på din skiferie – vi har skrevet en artikel om emnet her.

Det er også til at betale i modsætning til Norge, hvor prisniveauet har nået et niveau, der for de fleste danskere virker absurd (150 kroner for en pizza er reglen og ikke undtagelsen).

Du kan køre til ski i Sverige og købe liftkort fra 500 kroner om dagen ved de billigere destinationer. Så kommer familien alligevel på skiferie i år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *