Rejseguiden

Ferie – en investering i dig selv

Vi køber arkitekttegnede møbler, hurtige biler og store huse. Vores investeringer er et udtryk for, hvad vi synes er vigtigt her i livet. derfor vil vi gerne slå et slag for hvad vi synes er vigtigst – dig.  

Det vigtigste her i livet er ikke hvilken stol du sidder i, hvilken bil du kører eller hvor du bor, men derimod dig. Man skal passe på sig selv og gøre hvad man selv kan, for at komme et godt helbred og lykken i møde. Den bedste måde at gøre det på, er ved at tage på ferie. Når man er på ferie kan man få slappet ordentligt af i krop og sind. Læs med og få gode tips til, hvordan du investerer i dig selv, når du allerede har investeret i en god ferie.

Massage

Man behøver ikke købe den ultimative spa- og wellnessferie for at nyde velvære. Hvad der er velvære, er op til den enkelte. Dog er der mange ting som ofte associeres med velvære, fordi det virker så godt, som fx massage. Massage er den ultimative form for afstresning, da denne effektivt får dig til at slappe af i både krop og sind. Spændinger i kroppen kan eksempelvis give hovedpine og omvendt.

Mange destinationer tilbyder massage på stranden eller ved poolen. Vi anbefaler klart at investere i dig selv med en god, lang omgang massage.

Drop dokumentationen

Jagten på det perfekte billede er ofte lang og sej. Det skal figurere de rigtige personer, tages i det rigtige lys, den rigtige vinkel, med en flot baggrund og med den rette posering. Sådan et skud sidder ikke i kassen første gang, men måske først tyvende gang.

Derfor opfordrer vi til, at droppe dokumentationen. Det er selvfølgelig dejligt med et feriebillede at mindes ved, men lad det ikke tage overhånd. Din familie eller rejsekammerater vil sikkert være rørende enige i, at de hellere vil bruge tid sammen med dig, end tid på at stille op og få taget en masse billeder. Der er da heller ikke noget mere irriterende at komme hjem fra en god ferie og ikke være at finde på et eneste billede alligevel, er der?

Bliv klar til bikinien

Ingen panik! Hensigten er ikke at reklamere for diverse juice- eller slankekure – tværtimod. Vi giver dig her den hurtigste og mest effektive måde at blive bikiniklar på: du starter med at tage dit normale tøj af, og tager herefter din bikini på. Sådan!

Andre måder at blive bikiniklar på er, at investere i permanent hårfjerning. Kvinder oplever megen unødig stress ved altid at skulle fremstå med nybarberede ben etc., når de er på ferie. Også selvom at ferien burde gå ud på at skulle lade stå til! Med permanent hårfjerning fjerner du fx hår på benene permanent, så du aldrig behøves at bekymre dig om dette igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *