Rejseguiden

Disse caféer må du teste i Kuala Lumpur

Kuala Lumpur er en enorm by med sine 1,7 millioner indbyggere. Derfor byder byen også på rige muligheder for at udforske de mange caféer, der alle er baseret på forskellige koncepter og smagsuniverser. Malaysia er et besøg værd, hvis du elsker kulinariske oplevelser, historiske tidslommer, kulturelle metropoler og endeløs shopping i moderne storbyer.

 

I Kuala Lumpur og i Malaysia generelt finder du både de mere traditionelle, lokale restauranter og cafeer og de mere high-tech og moderne caféer, der eksperimenterer med ekstreme varianter af de ingredienser, vi kender til i Danmark. Denne guide giver dig eksempler på hyggelige og anderledes caféer i Kuala Lumpur til inspiration og sultne maver.

PULP: Den moderne kaffebar

Den første café, du bør tjekke ud, hvis du er i Kuala Lumpur, er PULP by Papa Palheta. Det er en gammel, industriel bygning, der er lavet om til et specialiseret kaffebryggeri – og her bliver du forkælet med lækker kaffe og god stemning. Skal du finde PULP på et kort over Kuala Lumpur, bør du spørge de lokale efter Jalan Riong 29-01, hvor caféen ligger. I nærheden finder du et gammelt, industrielt kvarter, og det sætter de helt rigtige rammer om den atmosfære, du mødes af, når du træder inden for på den moderne café.

 

I nærheden ligger også et Crossfit-center, hvor du har mulighed for at træne. Bagefter kan du slukke tørsten med en kop kaffe fra PULP. Undgå at køre til PULP i bil, da det ofte er mere eller mindre umuligt at parkere. Og finder du endelig en plads, koster det næsten lige så meget som cafébesøget i sig selv.

 

PULP er enhver kaffeentusiasts drøm, og hvis du craver god kaffe, er dette stedet at gå hen for at forkæle smagsløgene med den helt perfekte cappuccino-skum.

 

Hyggelig stemning på Jam & Kaya

Jam & Kaya Café er et andet bud på en superhyggelig café i centrum. Afhængig af hvor i Kuala Lumpur du befinder dig, er denne café måske nærmere end PULP. Caféen ligger i området omkring Taman Jaya, der har en afstand på cirka 30 minutter i metro fra PULP.

 

Jam & Kaya Café ligger på Lorong Sultan 1, og her er du også sikker på en god kop kaffe og en lækker muffin eller god kage dertil. Jam & Kaya Café er kendt for deres pandekager med jam – altså syltetøj – og kaya, som er en malaysisk kokosnøddesmør. Caféen ligger på en grøn plads, hvor du har mulighed for at nyde kaffen ude – præcis som sad du i din egen have.

 

Antipodean: Lækker café på budget

Den sidste café-anbefaling må gå til caféen Antipodean Café. Ikke langt fra PULP finder du denne café, der er en sværvægter i kaffe-klassen i Kuala Lumpur. Standing Theory – en anden populær café – ligger i området Bangsar Baru på hjørnet af Bangsar Telawi 2 og en lille sidegade.

 

Antipodean har et lækkert, luksuriøst udtryk og er indrettet i klassiske, rolige toner som sort og cognac. På caféen får du god kaffe og dejlig morgenmad til billige penge. Det er måske årsagen til, at Antipodean er en af de mest kendte blandt kaffeglade malaysiere. Indretningen er enkel, og her er plads til at snakke, studere eller ordne firma-opkald. Stemningen tilmed er afslappet og uformel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *