Rejseguiden

3 anderledes rejsedestinationer du bør rejse til

Har du ikke allerede booket din rejse sydpå, så er det ved at være sidste udkald, hvis du vil afsted. Men hvorfor tager derhen, hvor alle de andre turister er? Her får du inspiration til 3 anderledes rejsedestinationer, du bør overveje:

  • Budva, Montenegro

Kroatien er efterhånden blevet lidt af en feriedestination, mens nabolandet Montenegro stadigvæk er en forholdsvis sjælden rejsedestination for danskere. Ikke desto mindre finder du spektakulær natur, spændende kultur og flotte strande i Budva.

Budva ligger ud til Adriaterhavet på den montenegrinske kyst,og er hovedbyen på den 35 km lange Budva riviera. Byen har ca. 18.000 indbyggere, og dens eksistens går hele 3500 år tilbage i tiden. På begge sider af centrum finder du flotte og indbydende strandstrækninger og klart blåt hav, der indbyder til vandaktiviteter og lange dage på stranden. For enden af stranden ligger den gamle by; Stari Grad, hvor du kan opleve venetianske fæstningsmure, middelalderkirker, charmerende gågader, liv på promenaden og historiske bygningsværker.

 

 

  • Brac, Kroatien

Brac er en ø ud for Split i Kroatien. Du kommer til øen ved at tage færgen fra havnen i Split til Supetar, hvilket tager ca. en times tid. Brac egner sig særlig godt til bil-ferien, da du kan medbringe bilen på færgen, køre rundt på øen og opleve de små byer og vin- og olivenmarkerne, som ligger spredt udover øen. Øen er ikke særlig stor, så en rundtur på øen kan nærmest gøres på en dags tid.

Supetar er hovedbyen på Brac, mens den næstestørste by er Bol, hvor du også finder den famøse Zlatni Rat strand, der ændrer form med vandets bølger. Skal du have luft under en af dine sommerkjoler, som du kan finde her, kan du hike op til toppen af bjerget, Vidova Gora, men der er også gode muligheder for sportslige aktiviteter som cykling i det bjergede terræn eller vandaktiviteter i det klare blå vand. Byen har desuden et rigt restaurant- og byliv, som giver muligheder for at feste til den lyse morgen. Hvide sten fra Brac er desuden brugt til at bygge det Hvide Hus i Washington.

 

 

  • Vilnius, Litauen

Vilnius er hovedstaden i Litauen og har ikke mindre end 535.000 indbyggere.  Byen grænser ikke ud til vandet, men i stedet for kan du opleve en kulturel storby, hvor du kan nyde arkitektoniske mesterværker, et pulserende byliv og lækkert mad.

Af seværdigheder kan nævnes den smukke barokkirke fra 1636, hvor Litauens skytsengel, Skt. Casimir, ligger begravet.

Du kan også tage et nærmere kig på det imponerende præsidentpalads, hvor Litauens præsident har boet siden 1997.

Vil du lære mere om landets historie, kan du besøge museet, Museum of Genocide Victims, som giver dig et indblik i Litauen under anden verdenskrig. Museet holder til i den tidligere KGB-bygning, hvor Sovjetunionens hemmelige politi holdt til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *